Vækstsuccessen Advansor flytter ud

Dette indlæg er fra d. 11/11/2019

Advansor er en virksomhed, der slår rekorder! Ud over at være kåret til Gazellevirksomhed 3 år i træk, tager Advansor i den grad prisen for at være den virksomhed, der har vokset sig størst i Ecopark. For at forstå succeshistorien, skal vi tilbage til 2006, hvor Advansors grundlæggere Kim G. Christensen og Torben Hansen lejede et kontor og et værkstedslokale til at udvikle deres miljøvenlige CO2-baserede køleanlæg til industri og supermarkeder. Det gik over al forventning. Advansor har i løbet af de første 12 år præsteret at levere en omsætning, som er gået fra 0 til næsten 500 millioner. Heldigvis har Ecopark kunnet følge med Advansors udvikling og voksende behov for kontor, lager og værkstedsarealer. I skrivende stund er de 2 medarbejdere blevet til over 200 – og der er ikke mulighed for at Advansor kan vokse yderligere i Ecopark. Derfor flytter virksomheden nu ”hjemmefra”. ​

Advansors nye fabrik i Brabrand. Fabrikken indflyttes i etaper fra 15. november og frem.

Advansor efterlader en masse ledige m2 i Ecopark. Ud over kontorer og værkstedsfaciliteter, fraflytter de også en flot lagerhal fra 2014 med en loftshøjde på ca. 6 m. Alle disse m2 bliver ledige fra omkring årsskiftet. Vi søger derfor med lys og lygte efter nye virksomheder, der vil være en del af fællesskabet – og som mangler plads til udvikling.

Værksted_web

I Ecopark er vi specialister i at understøtte iværksættere og små virksomheder med vækstambitioner og brug for plads til udvikling. Vores fællesskab henvender sig især til virksomheder indenfor cleantech, smartsystems og bæredygtigt byggeri – og de nye virksomheder, som fylder pladsen efter Advansor vil opleve en hverdag blandt virksomheder fra disse brancher.

Er du selv iværksætter eller ansat i en SMV med behov for plads til udvikling – eller kender du en, som ville have gavn af fællesskabet og rammerne i Ecopark – så kontakt os info@ecopark.dk eller ring 8744 7900.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email