12.000 kvm udvikling
Eget kontor i et attraktivt iværksættermiljø i Aarhus
Ecopark er en udviklingspark for iværksættere og mindre virksomheder, der vil drive deres forretning i innovative omgivelser og samtidig have en unik mulighed for at kombinere kontorfællesskab med lager- og udviklingsplads. Du kan leje faciliteter til f.eks. produktion, testområde, værksted og lager.
Vi har fokus på at skabe de bedste rammer, netværk og muligheder for vækst for virksomheder og iværksættere inden for især cleantech, bæredygtigt byggeri og smart systems.
Netværk
At bo i Ecopark booster dit netværk!
Ud over, at du vil møde andre virksomheder i den daglige gang i huset, arrangerer vi årligt mange netværksevents. På vores interne netværksmorgenmad vil du få lejlighed til at lære dine naboer lidt bedre at kende – mens du på vores større faglige netværksarrangementer vil møde andre iværksættere og virksomheder fortrinsvist fra det østjyske iværksættermiljø.
Om Ecopark
Ecopark drives af Århus Miljøcenter og blev i 2005 åbnet i de arkitekttegnede bygninger ved Ringvejen, som førhen husede affaldsindsamlingen. I dag er skraldebilerne skiftet ud med lastbiler og trucks – og skraldemændene er erstattet af innovative iværksættere, der udvikler, tester og producerer deres produkter i de gamle garageanlæg.
Garagerne er blevet omdannet til lager, mens vaskehaller og værksteder til skraldebilerne nu er produktions- og værkstedsområder. Ecopark blev i 2016 udvidet, så arealet nu dækker 12.000 m².
Ecopark - meget mere end et kontorfællesskab
Ecopark er en fleksibel og innovativ udviklingspark for iværksættere og mindre virksomheder – også med behov for lager eller værkstedsfaciliteter.
Se med i filmen her, hvad vi kan tilbyde vores virksomheder
Lager & Værksted
Ecopark råder over i alt ca. 5.600 m² produktions- og lagerfaciliteter, som udlejes på forskellige vilkår, afhængig af bl.a. størrelse og indretning.
Kontorfællesskab
Moderne kontorer i professionelle omgivelser, med adgang til mødelokaler, netværksmøder og andre fælles faciliteter.
Mødelokaler
Som lejer i Ecopark kan du låne mindre mødelokaler gratis op til 4 timer ad gangen, med eller uden forplejning.
Kantine
Et samlingspunkt i Ecopark, hvor du kan mødes med kollegaer og naboer fra andre virksomheder. Kantinen sørger desuden for al forplejning til møder og arrangementer i Ecopark.
Motionsrum
Det 150 m2 store motionsrum er udstyret med løbebånd, spinningcykel, romaskine, crossfit trainer, vægte, boksebold og andre træningsredskaber.
Netværk & Events
Flyt ind i Ecopark og boost dit netværk! Du møder masser af andre virksomheder på vores interne netværksmøder såvel som til vores faglige tema-events for alle.