Klima og miljø
Vi har en historik med at arbejde aktivt med klima og miljørapportering i Ecopark. Vi har formuleret en miljø- og bæredygtighedspolitik, som omfatter indkøb, kunder, leverandører, og række andre områder, hvor vores handling skaber impact.
I Ecopark udarbejder og vedligeholder vi klimaregnskab, samt en handlingsplan for aktiviteter og målsætninger om at handle mere bæredygtigt. I 2025 er planen desuden at udarbejde ESG-rapport.
Hent hjælp i Ecopark
En del af det at flytte ind i Ecopark betyder, at du som virksomhed kan hente hjælp og sparring på dine udfordringer indenfor arbejdet med grøn omstilling og rapportering. Vi kan desuden tilbyde klimadata for din virksomheds ophold i Ecopark.
Et netværk af kompetencer:
Vi har et godt netværk af dygtige rådgivere på området, og kan altid formidle kontakt til konsulenter indenfor:
- Cirkulær og bæredygtig forretningsudvikling
- Klimaregnskab og ressourceplanlægning
- Rådgivning vedr. miljøledelse, ISO 14001 og kemikaliekrav
- Miljømærkninger og certificeringer, herunder bl.a. Svanemærket, EU-Blomsten, Livscyklusvurderinger (LCA), Miljøvaredeklarationer (EPD) og B Corp
- Værdikædesamarbejde og Partnerskaber
- Grøn kommunikation
Sparring om klimaregnskab og rapportering:
På baggrund af vores seneste års arbejde med klimaregnskab og rapportering, har vi opbygget kompetencer indenfor emnet og tilbyder derfor sparring til lejere, der gerne vil i gang med at rapportere på klimaaftryk og ESG. Vi har desuden mulighed for at afholde ERFA-møder, hvor sparringen med andre lejere kan give et endnu større udbytte.
Vi har erfaring med at søge de regionale støtteprogrammer for grøn vækst og yder gerne sparring omkring dette, samt formidler kontakt til relevante personer.
Kontakt Rasmus Stobbe
Har du behov for klimadata for din virksomheds ophold i Ecopark, kan vi levere disse.
Kontakt vores miljøansvarlige Rasmus Stobbe – ras@ecopark.dk – tlf: 272581221
Solceller på taget
Solcellerne ses her integreret i arkitekturen på bygningens skrå tag og udgør bare ét af de solcelleanlæg, vi råder over. Carporten nedenfor er leveret af en af virksomhederne i Ecopark, Bluetop – her anvendes solenergien til opladning af elbiler.
Det gør vi selv:
- Vi får leveret en betydelig andel af vores strøm fra eget solcelleanlæg på taget – se vores aktuelle strømproduktion her
- Vi søger kontinuerligt at reducere vores ressourceforbrug og miljøbelastningen fra vores aktiviteter
- Vi indgår i miljø- og arbejdsmiljødialoger med vores leverandører og andre interessenter
- Vi understøtter vores cleantech-virksomheder og virksomheder med bæredygtige produkter i deres udvikling og vækst
- Vi søger at fremme medarbejderes, lejeres og medborgeres miljøbevidsthed
- har fokus på miljøforbedringer og relevante miljøemner